Thors Brudefærd

Et teaterstykke med dans & musik

Thor vågner en dag og finder ud af, hans elskede hammer Mjølner er væk. Sif finder en ring med inskriptionen ”Trym”, og Loke låner Frejas fugleham for at flyve til Udgård og tale med Trym, der giver udtryk for, at han kun leverer hammeren tilbage, hvis Freja vil gifte sig med ham. På trods af gudernes pres, nægter Freja at gifte sig med Trym, og i stedet må Thor klæde sig ud som Freja for at tage til bryllup i Udgård som Tryms brud og narre hammeren tilbage fra ham.

Denne gamle nordiske myte fortolkes, fortælles og opføres af omkring 50 lokale frivillige samt enkelte professionelle aktører på Bellahøj Friluftsscene til august af Amfiteatret. Forestillingens rammer er sat af professionelle kunstnere og spiller den 14. – 17. August og igen den 28. – 31. August hver aften kl. 19.30.

Kom og nyd en sjov og festlig forestilling for alle med masser af trommer, dans og skuespil!


Benyt dig af muligheden for at tilkøbe en lækker Picnic Bag, når du bestiller billetter. Du kan nyde den enten før eller under forestillingen.

Læs mere om maden her:


Husk at du kan købe programmet til forestillingen i Infoteltet lige ved hovedindgangen til Amfiscenen (Bellahøj Friluftsscene).