Amfiteateret præsenterer: Cirkus PsyShow - En Morderisk Vaudeville.
To rivaliserende cirkusfamilier.
En klovn på randen af selvmord.
I en verden, hvor ens skæbne er forseglet fra fødslen, hvor kærlighed er en svaghed og grådighed er i højsædet…
To cirkusfamiler forsøger at begrave stridsøksen ved at arrangere et bryllup imellem den selvglade cirkusprins og den smukke cirkusprinsesse.
Men på dagen for brylluppet ankommer to fremmede; en klovn og en prinsesse, som ingen tidligere har hørt om…
“Cirkus PsyShow - En morderisk Vaudeville” er en eventyrlig og morderisk forestilling med humor, musik og imponerende cirkuskunster - med danske Vicki Berlin i rollen som den onde klovn Beezzle og den canadiske burlequeske-dronning og cirkusartist BonBon Bombay i rollen som hendes hævngerrige medsammensvorne.
Med professionelle internationale cirkusartister, sangere og skuespillere, er Cirkus PsyShow en storslået opsætning med ambitioner, der ikke tidligere er set i Danmark.
En modig og fabelagtig musikteaterforestilling om kærlighed og splid, det gode og det onde – fortalt med det bedste fra det absurde, mørke, men smukke cirkus –og burlesque univers, den gribende, historiefortællende skuespillerverden, med alt det skønne fra det forførende rum af sang og musik.





